Tale og hilsen til polterabend

Du behøver ikke være god til at tale for at holde en god tale. Du skal bare vide, hvad du vil sige. Hold den kort, to til tre minutter, og byg den op i fire dele, så du ikke farer vild.

Første del er en hilsen. Sig, hvem du er, og hvordan du kender hovedpersonen. Anden del er en historie. Fortæl om et øjeblik, der viser, hvem hovedpersonen er. Tredje del er en tak eller en ros. Sig, hvad hun eller han betyder for jer. Fjerde del er en skål eller et ønske for fremtiden.

Skriv talen ned, og læs den højt for dig selv to gange. Du hører hurtigt, hvad der ikke lyder naturligt, og du kan stryge det. Tag et kort med nøgleord med, så du kan kigge på det, hvis du mister tråden.

De bedste taler er både sjove og rørende. Start med et smil og slut med noget, der rammer. Så får du folk til at grine først og blive varme bagefter.

Hold dig til historier, som hovedpersonen selv kan tåle at høre. En historie, der får alle til at grine med, er god. En, der får alle til at grine ad, kan såre. Spørg dig selv, om hun eller han ville synes, det var sjovt.

Undgå interne jokes, som kun to eller tre forstår. Hvis du bruger en, så forklar den kort. Undgå også historier om tidligere partnere, og lad være med at nævne alder eller udseende på en negativ måde.

En tale bliver endnu bedre, hvis der følger noget med. Det behøver ikke være dyrt. En gæstebog, hvor alle skriver en hilsen, bliver en ting, parret gemmer. Et par glas gør, at I kan skåle sammen. En gaveæske til hjemmet giver mulighed for at fortsætte aftenen.

Læs også guiden til gave til bruden, hvis I vil have flere idéer, og polterabend-traditioner, hvis I vil kende til de skikke, der hører til.

Næsten alle bliver nervøse. Det er normalt, og det betyder, at du bekymrer dig. Træk vejret dybt, før du begynder, og stå ned i begge fødder. Tal langsomt, og lav pauser. En pause virker længere for dig, end den gør for tilhørerne.

Kig på folk, der smiler. Der er altid nogen, der gør det. Så får du en ven i rummet, og du kan tale til dem. Hold et glas i hånden, hvis det hjælper, men undgå at drikke for meget, før du taler.

Øv talen for en ven eller foran et spejl. Det lyder meget, men det virker. Efter to eller tre gennemløb ved du, hvor du skal trække vejret, og hvor du skal smile.

Ikke alle vil stå op og tale. Det er helt i orden. Der er andre måder at sige noget på. Skriv et brev, som hovedpersonen kan læse, når hun eller han er alene. Lav et lille filmklip, hvor alle siger en linje. Eller læs en kort tekst, I har skrevet sammen.

En fælles hilsen kan også være en rundtur, hvor hver person siger én sætning. Det tager få minutter, og det giver alle en stemme. Bed dem forberede sig på forhånd, så der ikke opstår lange pauser.

Det vigtigste er, at hovedpersonen kan mærke, at I er der for hende eller ham. Det sker ikke ved ordenes længde, men ved at I har tænkt over, hvad I vil sige.

Start med at skrive tre øjeblikke ned, hvor hovedpersonen overraskede dig. Det kan være en rejse, en hjælp eller en lille dum situation. Vælg den, der siger mest om hende eller ham, og skær resten væk.

Spørg andre venner og familie om en sætning eller en historie. Du får ofte et billede, du ikke selv havde set, og det gør talen rigere. Bed dem skrive det ned, så du kan bruge det ordret.

Se på gamle billeder og beskeder. De minder dig om, hvad I har oplevet sammen, og de kan give dig detaljer, som du ellers ville glemme. Et konkret sted, en dato eller en bemærkning gør historien levende.

Skriv, som du taler. Brug korte sætninger og ord, du bruger til daglig. En tale, der lyder som en rapport, mister tilhørerne hurtigt.

Vælg et tidspunkt, hvor folk er til stede, men ikke for trætte. Efter maden og før festen går i gang er ofte det bedste. Sørg for, at alle har noget i glasset, og at musikken er slukket.

Bed en anden om at tage billeder eller film, så du kan se talen igen senere. Lad hovedpersonen have det sidste ord, hvis hun eller han har lyst. Så slutter I med en tak i stedet for en tavs pause.

Er I mange, så aftal på forhånd, hvem der taler, og i hvilken rækkefølge. Det undgår, at flere begynder på samme tid. Hold det til tre eller fire talere, så aftenen ikke bliver for lang. Se også tidsplan for polterabenden for at finde det rigtige tidspunkt.

Den første fejl er at tale for længe. Folk mister opmærksomheden efter få minutter, og så hjælper selv den bedste historie ikke. Den anden er at tale til hovedpersonen alene. Husk, at der er andre i rummet, og tal også til dem.

Den tredje er at drikke for meget før talen. Du mister rytmen og siger ting, du fortryder. Den fjerde er at fortælle noget, der kan såre. Spørg dig selv, om du ville være glad for, at nogen sagde det om dig. Den femte er at undskylde i starten. Sig ikke, at du ikke er god til at tale. Begynd bare, så virker du tryg, og folk lytter.

En god åbning er kort og tydelig. Sig fx: Jeg har kendt hovedpersonen i ti år, og jeg har aldrig set hende lykkeligere. Det fanger opmærksomheden og siger noget om, hvorfor du står der.

En anden åbning er et spørgsmål: Hvad gør en god ven? Svar på spørgsmålet med en historie, og afslut med at sige, at hovedpersonen er et eksempel på det. Det giver talen en rød tråd.

Til slut kan du sige: Jeg løfter mit glas for dig, og for den dag, der kommer. Skål. Hold det enkelt, og lad glasset tale. De fleste husker ikke ordene, men de husker følelsen.

Hvis du vil være sjov, så slut med en lille overraskelse. Fx en liste over tre ting, du har lært af hovedpersonen, hvor den sidste er en vittighed. Så ender du på en høj tone.