Mysteriespil til polterabend

Et mysteriespil er en aften, hvor gruppen løser en sag sammen. Det er et selskabsspil til dem, der hellere vil tænke og snakke end drikke og råbe. I sidder ved samme bord, deler det, I ved, og prøver at finde ud af, hvad der er sket.

Spillene herunder kommer fra Selskabsspillet og kan købes direkte. Læs beskrivelsen på produktsiden, før I bestiller, så I ved, hvor mange personer spillet passer til, og hvad der skal bruges. Det varierer fra spil til spil.

Det er en god idé til en polterabend, hvis I ikke vil ud at feste, eller hvis I vil have noget, der kan fylde aftenen, før I går videre. Det er også en måde at lade både stille og talende gæster være med på lige vilkår.

Mega pakken indeholder seks mysterier og er til jer, der vil have flere aftener. Begynderpakken er målrettet dem, der ikke har prøvet noget lignende før. De tre enkeltstående spil har hver sin historie: en bunker, en middag og en forsvundet person på fjorden.

Vil I se hele udvalget, så gå til AnnonceSelskabsspillets side. Her kan I også se, hvilke spil der passer til jeres gruppestørrelse.

Spillederen behøver ikke være en, der ikke deltager. Mange mysteriespil kan køres af en, der også er med, så længe reglerne siger, hvad der må vides. Læs det i vejledningen, før I går i gang.

Hav mad og drikke klar, før I begynder, så ingen skal rejse sig midt i et vigtigt spor. Små retter, der kan spises med fingrene, passer godt til et bord med papirer.

Til gengæld er det ikke til en gruppe, der vil danse eller gå i byen. Er I ude efter fest, så kig i guiden til aktiviteter og lege eller drukspil og selskabsspil, hvor stemningen er mere aktiv.

Der er ikke ét rigtigt spil, men der er tre spørgsmål, der hjælper med at finde det rigtige. Svar på dem sammen i gruppen, før I bestiller.

Husk, at et spil kun er godt, hvis gruppen gider spille det. Spørg dem i chatten, hvis I er i tvivl. Lad flertallet vælge, og lad ikke den højeste stemme bestemme.

En aften med et spil kræver mad, der kan spises uden at tabe tråden. Vælg småretter, der kan tages med fingrene: ost, pølser, brød, oliven og grøntsager med dip. Så kan alle spise, mens de tænker, og papirerne ikke bliver fedtede.

Giv aftenen et tema, hvis I har lyst. En middag i stil med spillets historie giver stemning, og det koster ikke ekstra. Lav en navnekort til hver gæst, og lad dem sidde, hvor spillet siger det.

Hav kaffe og te klar til den sidste time. En lang aften med tankearbejde gør de fleste trætte, og så er en kop varm drik bedre end endnu en øl. Se også i guiden til cocktails til polterabend, hvis I vil have noget i glasset, der passer til en rolig aften.

Det værste, der kan ske i et mysteriespil, er, at gruppen går i stå. Én sidder fast, og de andre venter. Lad spilleder give et hint, hvis der går mere end ti minutter uden fremskridt. Det er bedre at give lidt hjælp end at lade stemningen dø.

Aftal også, hvem der skriver noter. Det er ofte det, der gør forskellen mellem en gruppe, der løser sagen, og en gruppe, der går i ring. Én person skriver, de andre taler, og alle har lov til at sige, hvis noget ikke giver mening.

Til sidst: Fejr, at I er færdige. Tag et billede af gruppen, skål, og lad hovedpersonen fortælle, hvad hun synes. Det er det, der bliver husket, ikke hvem der fandt løsningen først.

Mange polterabender flytter hjem, fordi budgettet er stramt, eller fordi en af gæsterne ikke kan rejse. Et mysteriespil er en af de nemmeste måder at fylde en aften uden udgifter til lokaler og billetter. Spillet fylder lidt i tasken, og I kan spille det i et sommerhus, et hotelværelse eller en stue.

Det er også sjovt som en del af en længere dag. Start med en gåtur eller en brunch, og tag spillet frem om aftenen, når alle er trætte. Så får I et fælles fokus, og I slipper for at tænke på, hvad der skal ske næste gang.

Er I interesserede i at holde en hel polterabend hjemme, så læs guiden til polterabend derhjemme. Her står der mere om mad, drikke og rytme.

Nogle spil har roller, andre ikke. Har dit spil roller, så lad hovedpersonen få en vigtig en. Det gør hende til midtpunktet, uden at hun skal gøre noget pinligt. Lad de stille gæster få roller, hvor de har information, de skal dele, så de bliver trukket ind i samtalen.

Pas på, at ingen kommer til at føle sig som det svage led. Hvis en rolle kræver, at man taler meget, så giv den til en, der er tryg ved det. Spørg på forhånd, hvis du er i tvivl.

Sæt en tidsramme. Et mysteriespil kan tage to timer eller mere, og det er bedre at stoppe i tide end at lade det trække ud. Aftal, hvornår I afslører løsningen, og stå ved det.